Thursday, July 29, 2010

Et spørgsmål om velgørenhed - investeringer i Afrika


Det er vidst ikke helt forkert, at hive en påstand frem om, at velgørenhed - eller snarere det at vælge en sag at støtte - er en jungle... en jungle som balancere på kanten af hvad man synes er formålstjenligt og som har reel relevans - udover egne "smagspræferencer".

Nogen sponsere et barn i Afrika - andre hjælper unge studerende gennem deres uddannelse - og så er der børnehjem i østeuropæiske lande. Andre igen støtter organisationer, som forsøger at opbygge samfund som ikke kan klare sig selv.

Valgmuligheder er der såmænd nok af - og når man bor i et vesteuropæisk land kan det være nok så svært at sætte sig ind i de skæbner og liv der leves så meget anderledes, så fjernt fra alt det vi kender.

I de seneste år har jeg bidt mærke i det spændende koncept, hvor man støtter små iværksætter-tiltag, især i Afrika. Konceptet fik min opmærksomhed, fordi det er formålstjenligt - MYC4 - et dansk investeringsprojekt som hjælper iværksættere i afrikanske lande med mikrolån, typisk få tusinde kroner - som for en dansk iværksætter ikke engang ville række til første måneds husleje - men som i flere afrikanske lande er en formue. Fornyligt så jeg en udsendelse der dokumenterede relevansen i netop denne type "velgørenhed" - og der blev vist mange eksempler på hvordan især kvindelig iværksættere havde etableret nogle sunde lille forretninger. Indtil videre har over 17.000 fra mere end 100 lande investeret i små forretninger i 7 afrikanske lande.

MYC4, som hører hjemme på Fyn, er nomineret til en international pris for små idérige virksomheder - læs mere om nomineringen af MYC4 og BBC World News - World Challenge her. (The World Challenge).

Det vil altid være nærliggende at tænke i en vis forbeholdenhed omkring investeringer i Afrika, da specielt et par lande har ry for at huse svindlere af enhver art - og MYC4 er heller ikke gået ram forbi - heldigvis er det i det samlede billede en meget lille procentdel som ikke har "rent mel i posen".

Personligt har jeg ikke selv benyttet mig af "at vise godhed og overskud" gennem den velgørenhed (som det jo i en vis grad synes at være) MYC4, med succes har sat i søen. Istedet har jeg kigget i en helt anden retning - gennem "due dilligence"; altså at undersøge tingene nærgående og face-to-face møde initiativ-tagerne, folkene bag, et succesfuldt velgørenhedsprojekt i Brasilien - læs mere om "The More Project" i Brasilien.

No comments: