Velgørenhed kommer i mange former - og med hver deres "mission", med vidt forskellige drivkrafter bag: Støtte til fattige bønder i Afrika - indsamling af tøj og legetøj til børnehjemsbørn i Østeuropa - støtte til skolebørn og unge studerende - og vi har vidst alle set TV reklamerne for støtte til dyr i den 3. verden.
Personligt synes jeg det er lidt diffust, at ramme det der synes at "tale til en" - et projekt, et støtteformål, som bunder i noget solidt formålstjenligt på den lange bane. Vi har jo eksempelvis postet uanede midler i landsbrugsstøtte og andre lignende projekter, som ikke rigtig har båret frugt. Andre projekter har måske helt mistet hele non-profit tanken - og de midler man støtter med, brødføder en hel organisation INDEN de rammer de skæbner, som har brug for netop den støtte. (Uden sammeligning iøvrigt, så har det danske koncept MYC4 stor succés med støtte til afrikanske iværksættere)
Har flere gange haft fornøjelsen af at oversætte det årlige julekort fra en afrikansk studerende - som min gamle nabo har støttet op gennem dennes barndom - og nu ungdomsår som studerende. Er sikker på organisationen bag er reel nok - men alligevel har man sådan en lidt lummer fornemmelse: Hvor mange mon netop støtter denne ene unge mand... der er vel grænser for hvornår den månedlige betaling går fra støtte til profit...?
Af samme grund har jeg i mange år afholdt mig fra at tænke i velgørenhed - at støtte noget rigtig langt væk, som man ikke rigtig har noget føling med. Men det har ændret sig - ved en tilfældighed - og kan nu med god samvittighed sige, at jeg støtter velgørenhed for mennesker som har brug for hjælp - langt væk. I vores del at verdenen kan det være svært at forestille sig et liv, som leves fuldstændig radikalt anderledes end det liv vi kender - især her i Danmark, hvor ingen med rette kan sige de lider nød eller på nogen som helst måde behøver lide nød.
Gennem et lille halvt års tid har jeg kastet mønt efter et projekt i Brasilien; "The More Project", som har til formål at genopbygge livet for familier der lever i ekstrem fattigdom - et projekt som har til formål at samle fortabte børn op - og hjælpe dem til en bedre fremtid, til skolegang, til at udvikle sig som mennesker der kan lære at klare sig selv - og komme ud af denne fattigdom.
Nu kan projektet jo synes at ramme lige ind der - midt imellem min egen skeptisme og hvad der er "formålstjenligt" - og valget er såmænd osse baseret i det faktum, at jeg har mødt såvel drivkrafterne bag projektet - både de som sidder smack down in the middle af disse sørgelige skæbners hverdag, men osse set frugten af det arbejde, som bliver gjort hver eneste dag.
Sidste år var jeg nemlig i New York (billeder fra turen) ifm. research af nogle forretningsmuligheder, hvor jeg samtidig havde fornøjelsen af, at møde Sergio Ponce (og fornyligt i Birmingham, var Sergio osse til stede, hvor jeg fik yderlige syn for udviklingen siden sidste år. I Birmingham, blev der ved et stort event, samlet rigtig mange penge ind til The More Project).
Sergio er ryggraden i projektet, som har rødder helt tilbage fra hans unge dage, hvor han spillede fodbold med børn fra de fattigste dele af Rio de Janeiro - hvor han fik en passion for at gøre noget for netop at højne fremtidsmulighederne for de børn, hvis fremtid kun har en dyster udsigt: Sort!
The More Project er en non-profit organisation, som bl.a har udviklet et "Sponsor-a-child" program - ligesom hele filosofien bag More er, at sammenligne med det logikken i "giv en mand en fisk, og han spiser den - lær manden at fiske, og han fanger den selv" - for nu at citere direkte fra The More Projects formål: "We focus on providing individuals with skills, resources, and support so they can free themselves and their families forever from the cycle of poverty and begin new lives filled with hope, health, and dignity".
Lær mere om The More Project i Brasilien her
Connect med Lasse Burholt på Facebook eller følg mig på Twitter
No comments:
Post a Comment