Sidder du med en meddelelse som du gerne vil kaste ud til aviserne, så læs med, et par tips omkring presse-meddelelser fra Jonas @ freelancejournalisten.dk, hentet fra en debat-tråd på Amino:
Her får du lige et par tip, som du og andre forhåbentligt kan bruge
Det er enormt vigtigt, at journalisten kan få øje på et budskab, der kan ramme lige ind på lystavlen hos journalistens målgruppe og læsere. Derfor er en fornuftigt udarbejdet pressemeddelelse, der indeholder din historie altid velkommen - men den skal altså bare ramme rigtigt fra første linie.
Nogle medier trykker pressemeddelelser uden redigering - andre bruger pressemeddelelsen til inspiration, hvilket måske resulterer i kontakt til dig for at høre flere detaljer og få historien uddybet - men uanset - bør pressemeddelelser altid følges op af en telefonisk henvendelse.
Journalisterne kan simpelthen ikke nå at læse alt, hvad der havner på deres skriveborde, derfor skærper et telefonopkald ofte opmærksomheden på en god historie og give yderligere inspiration. Intuition alene er spild af tid, penge og tryksværte....
Smøg ærmerne op, brug noget knofedt og research dig frem til mellem fem og ti journalister på forskellige medier, som du kan se har beskæftiget sig med dit område, og sendt materialet direkte - og følg op efter et par dage. Brug ikke penge på de elektroniske udsendelser med spredehagl, som der findes et utal af på nettet. Det er ikke pengene værd.
Tænk eventuelt også i lokale medier. Der findes en mediemæssig fødekæde, så hvis din historie er interessant nok og blive bragt i Lemvig Ugeblad, skal den nok komme videre i fødekæden.
Og så lige en sidste ting, som jeg selvfølgelig skal sige med mit eget fodfæste i branchen. Det kan måske virke dyrt, at lade en freelancejournalist udarbejde og udsende pressemeddelelser, hvilket du sagtens kan få for et beløb mellem 3500 og 5000 kroner. Men - alle vi freelancere har et stort netværk og en mailingliste til en masse fastansatte journalistkolleger på alle mulige medier - og pressemateriale der kommer fra en freelancejournalist til en journalist på et medie, er allerede sikret validitet, som kan spare mediejournalisten for en masse arbejde. Det er derfor ikke ensbetydende med succes at bruge en freelancer - men succeskriteriet er væsentligt højere.
Knæk og bræk
Mvh Jonas
www.freelancejournalisten.dk
Direkte link til tråden
Kommentaren er i forlængelse af dette indlæg: Pressemeddelelse - vinkel?
Lasse Burholt indlæg og blogs
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment