Saturday, May 12, 2007

Telefoni og MLM går ikke længere hånd i hånd

For noget tid siden forklarede jeg mine synspunkter omkring en ny trend indenfor Network Marketing: Kaffe - i indlægget "Derfor kan kaffe på netværk blive en god forretning" skrev jeg om årsagen til de store muligheder i kaffemarkedet kombineret med Network Marketing - en række punkter som ikke skyldes "...at alle drikker kaffe!", men at markedet efterspørger kaffe af høj kvalitet og gerne betaler for det - nu vil jeg provokere nogen, mens andre blot vil nikke genkendende til min pointe:

Jeg er nemlig af den klare overbevisning, at MLM forretninger der basere deres forretningsgrundlag på telefoni styrer direkte mod fallit - ikke fallit i den forstand at selskabet nødvendigvis må dreje nøglen om, men at MLM delen i selskabet simpelthen dør.

Det kan umuligt komme bag på nogen at der ikke er penge i telefoni - når vi taler om telefoni baseret på netværksmarkedsføring. Alligevel er der en række mennesker der vælger en fremtid indenfor telefoni-baseret selskaber. Hvis man foranlediges til at tro der er meget guld i den krukke, kan det kun skyldes indtjeningsgrundlag fra andre kanaler i selskabet, som ikke er telefoni-baseret...

Samtidig er det min påstand at en lang række mennesker helt glemmer at tage deres egne vaner (og nærmeste venners vaner) i betragtning når de vurdere en forretningsmulighed - det gælder ikke kun i telefoni sammenhæng, men også på en lang række andre områder. Men lige netop i dette indlæg tager jeg udgangspunkt i telefoni.

Hvis man, som jeg, har et mobil-abonnement hvor man betaler en fast lav pris for ubegrænset sendte sms´er - ligeså vel, som jeg eksempelvis, for en lav månedlig pris kan snakke alt det jeg vil - samtidig med jeg bruger Skype alt det jeg overhovedet kan (og for længe siden opsagde fastnettelefonen) så skal man ikke have gået ret mange år i skole for at regne ud, at der skal i ti-tusindevis af kunder i butikken for at finansiere en nogenlunde anstændig bonus i det MLM baseret selskab.

Der vil naturligvis være grundlag for en enorm omsætning til selve udbyderen af telefonien - men da den samlede procentdel, som skal danne grundlag for bonus i flere niveauer ikke er ret stor, ja så vil kun der være peanuts at dele mellem repræsentanterne.

Det kan godt være man så kan henvise til en "upline" som laver kassen - men så skal man lige huske at se på hvor stort et kundegrundlag der ligger til grund for bonussen OG ikke mindst hvor meget af bonussen der kommer fra andre indtægtskilder end lige telefonien... (start-op pakker, materialer, CD, DVD m.m.).

Jeg skal ingenlunde ligge mig ud med den samlede telefonibranche (og slet ikke indenfor egne rækker i netværksbranchen) - men eftersom at alt tyder på, at vi går lavere og lavere priser samt meget lave faste priser i møde, så kan min logiske forstand ikke forliges med udsagn som "..alle snakker i telefon, der er penge at tjene!" - alle telefoni-selskaber, konventionelle som netværksbaseret, kører efterhånden nogle ret så interessante faste tilbud - såvel som muligheder for at snakke gratis sammen hvis man har samme udbyder.

Det er endnu ikke lykkedes, at finde en eneste der kan forklare mig hvordan "at tale sammen gratis" er en god forretning - nuvel interessant for SELVE selskabet som kan fastholde kunder; generering af indtægter fra andre områder - men det kan da aldrig nogensinde være en god forretning for den enkelte repræsentant eller sælger... i så fald må de penge der udbetales i bonus være "lånte penge".

Når dette så er sagt, så er det soleklart at især mobilselskaberne lige nu laver kassen på SMS og MMS - både i ren SMS/MMS, men også i form af de tjenester der hænger sammen med SMS og MMS. Ingen tvivl om at det skaber en ekstrem omsætning - men når kun ganske få procent af den samlede omsætning skal deles op i endnu mindre bidder til eks. repræsentanterne (der skaffer kunderne), så er der altså ikke mange klejner at hente i den bagerbutik.

Nu har der tidligere været diskuteret livligt om selskabet ACN - men de er ikke de eneste der tilbyder telefoni i netværksregi - der er skam også Amway folk der friske og frejdige fortæller at de har endnu lavere priser; endnu bedre aftaler at tilbyde end det markedet generelt kan præsetere.... Nu er Amway jo en blandet bolchebutik - men håber så sandelig ikke at det er telefoni-delen de sælger deres muligheder på.... i så fald vil det være interessant at vide hvordan man skal tjene sine penge på Amway telefoni-ordninger...

Er klar over at jeg provokere "en lille smule" - men det skyldes nok samtidig en manglende pejling på hvor "de gamle selskaber" er på vej hen... selskaber som var hotte for 5-8 år siden - men som rammes af nye tider i 2007.

Lasse Burholt

1 comment:

Stenlous said...

Ja. Ja. Lars det er da godt at høre at der er nogle der tænker over tingene.
Jeg har lagt min fremtid i hænderne på ACN og tro mig det bliver stort.
Jeg tvivler ikke på din dømme kraft!
Men som du ved så er ACN det eneste MLN selskab som Donal trump anbefaler!!
Du kender sikkert historien! Skal man høre på en multimiliardær i doller eller ham der står og venter på Bussen. jeg vælger Donal Trump.
MLN hilsen Sten Jørgensen