Wednesday, May 23, 2007

Cremen der gik til filmen - Network Marketing evolution?

Husker for mange år siden, da jeg første gang blev præsenteret for selskabet Nu-Skin - det var faktisk i Hjallerup, dog ikke på Hjallerup Marked - men det kunne det jo for så vidt godt... netop det marked og resten af de danske markeder er sidenhen blevet overrendt af aloe vera folkene...

Det var i 1996 eller 1997 - husker det ikke præcis - og det var Richard Scharfenberg (som senere stod bag GII Corp...!) der med pen og papir i den ene hånd - og velduftende Nu-Skin creme i den anden hånd, præsenterede mig for firmaet, der sidenhen er blevet en butik med ret så blandet muligheder.

Det kan godt være lidt af en opgave af holde rede på de mange grene Nu-Skin er kravlet ud på - og fra de velduftende cremer i Hjallerup er det blevet til PhotoMax og senest MaxCast (se eks. www.dinegentvkanal.dk).

Photomax er i bund og grund en online fotobutik, hvor du kan gemme dine billeder - og så ellers gør en masse med dem ---- ligefra at dele fotoalbum til at bestille merchandise med billederne på.

Seneste skud på stammen er MaxCast - med det system kan du uploade og gemme alle dine privatoptagelser i cyberspace - eks. få dine gamle VHS bånd foreviget; gjort udødelige på nettet.... og naturligvis: Vist i samme stil som på YouTube.

Fra creme til gamle VHS film... hvilken gren udvider Nu-Skin med?

Lasse Burholt

No comments: