Thursday, March 15, 2007

Er DISAFO en saga blot?

"Vi skal være pro-aktive og fortælle de gode historier!" - sådan lyder det i en pressemeddelelse fra DISAFO - brancheforeningen for Direkte Salgs-firmaerne i Danmark.

Intentionen og de flotte ord bag har helt sikkert været velovervejet - og i den grad noget branchen kunne glæde sig til - hvis altså ikke det så var fordi pressemeddelelsen har opnået en bagatel af en alder på 3 år; den nyeste pressemeddelelse på Direkte Salgsforeningens website anno 2007.

Formanden hedder Jens Erik - det formoder jeg ihvertfald - der er ikke meldt andet eller nyere information ud på hjemmesiden. En hjemmeside som må være enhver SEO´s drøm - for der er saftsuseme en opgave!

Er DISAFO en saga blot? Hvad kan branchen i reglen bruge en så in-aktiv forening til? Lugter det ikke lidt af at være forening bare for foreningens skyld? Et medlemsskab kan da ingenlunde være et salgsparameter for de enkelte selskabers repræsentanter.

Hver gang - og det sker måske to-tre gange om året - jeg besøger DISAFO.dk har jeg en naiv forestilling om at jeg kan blive klogere - finde noget branche relateret - af væsentlig nyere dato end 9. måned det herrens år 2004.

Det mest interessante - der måske fortæller lidt om foreningens bedrifter - er et par artikler (som de nok ikke står bag alligevel..) - nemlig de ret så slidte overskrifter: "Kamphanen - debate om marketing" fra 2002 - og et link til en artikel der var bragt i bladet Markedsføring samme år.

Er det pro-aktivitet? Er det de gode historier? På 5 år...?

Kan i den grad godt forstå at ingen af nyeste spiller på det danske marked (Xango, Enliven, Vemma, Dubli, TNI) bruger så meget som et minut på at diskutere medlemsskab af DISAFO...

Lasse Burholt, 15.03.07

Læs mere om foreningens formålsparagraffer her

No comments: