Friday, June 01, 2007

The Secret om Smagsdommerne (eller omvendt?)

Det er ikke så tit jeg når igennem hele udsendelsen når "Smagsdommerne" (på DR2) giver deres besyv med om - ofte - ligegyldige bøger, film, teater - men igår måtte jeg alligevel lytte med, da de havde "The Secret" på programmet... som selvfølgelig blev jordet fuldstændig; det er jo amerikansk - uha da da! - der var bestemt ikke sparet på fy-ordene i deres beskrivelse af såvel bogen som DVD´en.

Tja, det til trods for at The Secret er solgt i 4 millioner eksemplarer og for mange er en måde at "turbocharge" deres tankesæt omkring det at tænke positivt; nuvel er "The Secret" jo samtidig et udstyrstykke i genial markedsføring, men ikke desto mindre er det et redskab der i den grad understreger hvor meget kraft der ligger i det at tænke positivt.

Den ene af de stærkt "forargede" smagsdommere måtte da også gå til bekendelse: Hun havde faktisk to gange brugt teknikker fra The Secret - med resultat.

En anden af smagsdommerne - husker ikke hvem hun var (en ret ligegyldig kvinde) var endda så ligefrem og kalde folk for dumme hvis de købte "The Secret" (nærmere bestemt, mente hun karakteristikken på den gennemsnitlige læser måtte være tykke mennesker med lavt selvværd...).

Eén pointe er jeg dog enig i - hele settet i The Secret handler om at tænke positivt i forhold til "loven om tiltrækning" - det budskab har man forstået på de første sider i bogen - men det ændrer jo ikke det faktum, at det gør mange mere bevidste om noget de allerede ved, men ofte glemmer.

03 til smagsdommerne - de ville hellere have diskutere smalle film og bøger som de nok ikke helt selv forstår, men som er mere "smarte" at tale om.

Lasse Burholt

3 comments:

Britt said...

Jeg er glad for, at jeg ikke så den udsendelse. Det ville mit temperament slet ikke have kunnet holde til!

Hvis jeg skulle bedømme noget negativt i filmen, så er det, at tingene måske lige bliver forklaret en anelse for godt. Ja, ja, vi har forstået det! På den anden side - hvis tingene bliver forklaret på flere måder, så er der større chancer for, at alle fatter det. Åbenbart undtagen smagsdommere.

Det eneste, jeg ikke kunne lide ved filmen, var hende, der blev forelsket i sig selv (neger med stort hår). Hun var for New Age til min smag. Og så ham med de tusindvis af måder at misbruge Mars og Venus på (har lykkeligt glemt hans navn). Han bidrog ikke med noget som helst.

Resten: Inspirerende, genialt!

Jeg elskede historien med taknemmelighedsstenene og ham med Chickensoup for the soul, Jack Canfield, der fortalte om, hvordan han var gået fra fattigdom og en opfattelse af rigdom som noget dårligt til at tjene millioner af dollars. Stærkt!

Men okay, hvem når længst mon? "Smagsdommerne", der forbliver jantelovstyngede og stive i betrækket, eller folk, der er åbne for noget nyt og som tør?

Gunnar said...

Jamen det er bare elitedanmarks jantelovsmåde, at holde sig selv oppe på, ved at holde andre nede.
The Secret er selvfølgelig ikke hverken intellektuel eller pseudodannet som danske akademikere, men selv hvor den går over gevind er den da ret uskadelig.
Hold da op. Man skulle tro at vi stadig skrev 1977....

Lasse said...

Tinge bliver ikke forklaret en anelse for godt. Tingene kammer fuldstændig over! Filmen forklarer det jo som en kraft der vil ændre universet til ens fordele ved hjælp af tanker. Noget så ulækkert og amerikansk kan jeg ikke komme på.
Det er ganske elementært at ved at have en positiv livsholdning bliver livet lettere - men her snakker de om en kraft der vil hjælpe en, akkurat som ved et højere væsen.
Folk må lære at tage et ansvar i stedet for at ty til en tro på et højere.