Min "hvorfor"-faktor; at træde udenfor komfortzonen

På iværksætter-portalen findes der i tusindevis af spændende personer - og endnu flere interessante indlæg.

En af brugeren spørger i et indlæg omkring det at starte for sig selv:

"Hvad var jeres motivation?
Hvordan start-vanskelighederne blev overvundet?
Var det springet værd?"

Mit svar er således formuleret:

Motivationen for at "starte for sig selv" - min "hvorfor"-faktor - var baseret på mine erfaringer fra det konventionelle jobmarked, hvor jeg gav mig i kast med flere forskellige (spændende) jobs - men hvor der ret hurtigt tegnede sig et billede af at jeg, som person, ikke rigtig passer ind de rammer hvor andre bestemmer over mig - det er så eén ting - det kan man leve med i en periode.

Men et andet faktum kom sig eks. af erfaringer jeg gjorde i min tid som forsikringsmægler: Det var skægt, det var hyggeligt at komme rundt i forskellige hjem - og det var forholdsvis let at sælge forsikringer. Blot er det jo sådan at jeg jo kun blev betalt den ene gang for mit arbejde; når kunden valgte vores selskab - uanset hvor mange år kunderne valgte at beholde deres forsikringer i "mit" selskab - værdien af det arbejde jeg lavede i marken, ville forsvinde for MIG, i det øjeblik jeg valgte at finde andre græsgange.

Ved en tilfældighed finder jeg ud af, at der ligger nogle muligheder og ikke mindst et udbytte i "firstmover" effekten ifm. med et produkt som var på vej til Europa - og griber straks muligheden - og fra dag 1 gjorde jeg mig fri af "arbejdsmarkedet" for at forfølge muligheden - og har siden da, tilbage i 1999 været "min egen herre".

Og har det været det værd? I allerhøjeste grad - men det har SÅ ABSOLUT ikke været uden omkostninger, uden blod, sved og tårer - for alt har en pris, spørgsmålet er blot om man vil betale prisen. Og især når man træder uden for de faste rammer - den cirkel, den komfortzone, som alle andre befinder sig - så giver det "støj på linien" - det er simpelthen imponerende hvor kloge og bedrevidende ens nærmeste bekendte er når det sker: Faktum er blot næsten altid, at var de så kloge som de mener de er, så ville de følge dig ud i dine eventyr. De mest interessante mennesker jeg kender, de skæggeste jeg kender, de modigste, de mest inspirende mennesker jeg har mødt på min vej fandt jeg udenfor komfortzonen ;-)

Anyway, connect med folk der har fingeren på pulsen - se hvad der rører sig - og når muligheden byder sig, så foretag din "due dilligence" - og så gør en massiv indsats - det kan være du fejler; den eneste måde man lærer på - for man sige jo "god dømmekraft kommer fra erfaringer - erfaringer kommer fra dårlig dømmekraft".

Nu er jeg dog lidt "hjernevasket", da både min far, min farfar og min oldefar hver især har været selvstændige og startet forretninger helt fra bunden - med hver deres "hvorfor" faktor---- så det må være nedarvet ;-) --- fristes jo til at sige den social arv ikke har været brudt i vores familie...

Lasse Burholt