I en debat på iværksætter-portalen Amino blev spørgsmålet "Hvor blev du iværksætter" rejst - her gengiver jeg min kommentar:
Mine bevæggrunde for at være "mig selv" (som jo er en væsentlig del af det at være iværksætter) skyldes at jeg ikke passer særligt godt ind i en sammenhæng hvor andre har den overordnede bestemmelse for hvordan min dag skal se ud.
Et job er indkomst plus et løfte som sikkerhed plus et løfte om kommende muligheder: For at opnå fordele og goder via et job, skal vi affinde os med dominerende chefter, ubetalt overarbejde, visse former for diskriminering. Vi får endda nogle steder at vide hvordan vi skal klæde os når vi er på arbejde - vi får at vide hvad vi skal mene - og ret så væsentligt: andre bestemmer hvornår vi må holde ferie, hvornår vi har fri, hvornår vi må spise.
Vi overfører med andre ord ansvaret for en stor del af vores liv til arbejdsgivere - i den forventning at de vil tage vare herpå.
Det er jo samtidig sådan, at rigtig mange mennesker hader deres job; at de kun har deres job for at tjene penge og for en vis grad af sociale aspekter.
Og... så er vi tilbage ved hvorfor jeg blev iværksætter: Det ligger i mine "gener" - jeg er 4. generations-selvstændig; jeg er vokset op med store grader af frihed - det kan så godt være at man slider mere, arbejder mere som "sin egen herre" (det er som oftest tilfældet). Men jeg fornemmer da klart at det ikke er så meget et spørgsmål om hvad og hvordan - men snarere at man SELV bestemmer.
Det gav da en række fordele som barn, at min far var tømrermester - og ikke "ansat tømrer" - ligeså vel som min far da har været inspireret af farfar til at gå egne veje - netop fordi min farfar havde egen forretning - og det op gennem min fars barndom gav nogle muligheder.
Indenfor min branche plejer vi gerne at "joke" lidt over ordet "JOB" - som faktisk kan deles op i en sætning som lyder sådan: "JOB - Just Over Broke" - men nu ved vi jo allesammen godt at blot fordi man er iværksætter; arbejder for sig selv, ja så er det ikke ensbetydende med at træerne gror ind i himlen: Man behøver bestemt ikke nødvendigvis at være bedre stillet økonomisk end almindelige lønmodtagere. Frihed må om nødvendigt engang imellem koste...
Lasse Burholt
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment