Hverken penge, job eller en Ferrari kan gøre dig lykkelig, viser ny økonomiforskning. Penge er gode, men de er bestemt ikke alt. Lykken er ikke at have, hvad du vil, men derimod at ville have, hvad du har.
Ifølge den seneste forskning i psykologi og økonomi, narer vi ofte os selv i jagten på lykke. Det skriver Financial Times.
I stedet for at halse efter en forestilling om, hvad vi skal have for at blive lykkelige, konkluderer et forskningsprojekt, at den egentlige lykke indtræffer, hvis vi afsætter mere tid og opmærksomhed til de gode ting, vi allerede har. For eksempel venner og familie, gode kolleger eller personlige hobbyer.
Ud fra en række forskningsprojekter om lykke, finder du her syv af lykkens hemmeligheder:
Lykke er langt fra kroner og øre
En af den meste omdiskuterede påstande i lykkeforskning er, at penge ikke gør os lykkeligere - højst en lille smule. På det punkt er forskningsprojektet helt klart i mælet: Fattigere mennesker lever ofte væsentligt lykkeligere liv end rige...
Når bare vi har penge til vores mest basale behov, gør yderligere pengestrømme os nemlig kun lykkeligere, hvis de konkret kan føre til højere social- og samfundsmæssig status. Og i praksis er det svært, fordi alle andre også bliver rigere over tid, skriver Financial Times.
Ifølge Princeton Universitys psykolog, Daniel Kahneman, er en anden forklaring, at rige personer generelt bruger mere tid på ting, der ikke giver flere plusser på lykke-kontoen. De arbejder med andre ord mere og har som følge mere stress.
Uden at generalisere, påpeger Kahneman, at der simpelthen skal mindre til at fornøje personer med små lønseddeler
Venner er bedre end Ferrari
Krone for krone kan britiske forskere sige, hvor meget gode venner er værd: Hvad er mest værd - en ven eller end krone?
Så simpelt kan regnstykket selvfølgelig ikke stilles op, men forskning fra Warwick Universitet, har alligevel gjort forsøget. Om end en hel del mere nuanceret.
Forskerne antog, at personer, der ofte ser deres venner er mere lykkelige end personer, der lever helt isoleret. Samtidig antog de, at penge - trods alt - gør os en smule gladere.
På den baggrund var forskerne i stand til - i princippet - at udregne hvor mange penge, der skal til for at opveje ikke at have nogle nære venner.
I Storbritannien for eksempel viste gode venner sig at være mere end 230 gange mere værd end en lønforhøjelse på 1.000 pund (ca. 9.000 kroner).
Derfor: Hvis man vælger at leve isoleret i et helt kalenderår, skal der en lønforhøjelse på 230.000 pund (mere end to millioner kroner) til for at retfærdiggøre tabet af venner. I Storbritannien er det nok til at købe en Ferrari 612 Scaglietti (det skriver Financial Times).
Lotto-vindere fortjener ikke pengene
En større Lotto-gevinst gør dig ikke lykkeligere. Tværtimod, faktisk. Sådan lyder et af de mest overraskende fund i nylig forskning, ifølge Financial Times. Der er selvfølgelig tilfælde, der bryder med reglen, men selv her tager det i gennemsnit to år, før lykken indtræffer, viser forskningen.
Men hvad skyldes det? Én teori er, at vundne penge føles mindre værd end optjente penge. Lottovinderen tænker: "Jeg er glad for pengene, men jeg er ikke sikker på, at jeg fortjener dem.". En kroner er altså ikke altid en krone på lykkeskalaen.
Læs også: Arbejdsløse trives i flok | Har du tykke venner er du lykkeligere | Bliv skilt - og bliv lykkelig
Lykke smitter
Samfundet som helhed bliver bedre, hvis folk smiler til hinanden. Der er mange fordele ved at være lykkelig. Generelt betyder lykke mere sundhed, længere liv og flere penge (ikke den anden vej rundt). Men det er mindre beskrevet, hvorfor lykke smitter.
Eksempelvis er søskende ofte mere lykkelige, hvis de ser deres brødre og søstre ofte - sågar hvis de bor tættere på hinanden, skriver Financial Times.
En forklaring er, at lykkelige personer hjælper med at løfte tunge byrder - både økonomisk og psykisk. Kort sagt: Lykke er ikke alene eftertragtet for individet, men kan skam smitte af på hele samfundet. Det er da til at smile af.
No comments:
Post a Comment