I Lørdags var jeg omkring en buddy til en kop kaffe; han og konen passede en anden kammerats datter på 9 år.
Katrine, som hun hedder, sad med en Nokia 6230i (magen til min) - og var lynhurtig "på tasterne" - og spurgte om jeg vidste at man faktisk kan overføre musik via INFRARØD...
"Det ved jeg - men bruger det ikke!" svarede jeg hende.
Madonna ligger som MP3 fil på min telefon - så den kunne vi lige overføre - og Katrine vidste lynhurtigt hvilken menu osv. der skulle tages i brug.
Netop her er jeg lige dele imponeret og opstemt: Synes det er cool når børnene har tjek på teknikken. Og er nok så tilpas ung til at forstå deres enorme behov/fascination for en mobil i den alder. Jeg havde jo også min første Commodore 64 som 11-12 årig - ligesom jeg senere i livet var blandt de absolut første overhovedet til at tage SMS til mig (derfor er jeg pr. definition sms freak på 10. år velsagtens!)
Men... min begejstring var knap så stor i Børnehaven her til morgen:
Her rendte et "damp barn" (sådan opførte han sig, han er ikke damp) rundt med en af de DYRE mobiler - og tog billeder af alt hvad han kom i nærheden af...
Knægten er 6 år...
Se, interessant er det jo - men må i kraft af min post som Bestyrelsesformand i Børnehaven bringe emnet op på næste møde med forslag om at forbyde mobiler i Børnehaven af den simple grund, at børnehave-børn ikke har fornemmelsen af hvad der er rigtigt eller forkert når vi taler ETIK.
Kan snildt forestille mig, at både Jacob Bandit og Søren Spætte synes det kunne være skægt at tage billeder af OG filme tissekoner på toilettet (eftersom toiletbesøg i den alder ikke foregår bag luk og lås).
Det er jo Unisex toiletter
SMS er det århundredes absolut mest geniale opfindelse - og nu da mobil/sms/mms er parret sammen med kamera i høj megapixel kvalitet (og ovenikøbet ok videofunktion) så er det jo som blød smør i hænderne på os gadget-nerds.
Jeg bruger jo flittigt både kamera og videokamera i mobilen - og det vil/OG GØR børnene også...
Følg eventuelt en debat over emnet på Mingler.dk
Debatten er også rejst på Amino.dk
Læs også "SMS styrker unges venskaber"
Lasse Burholt
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment